Hvem kan du kontakte?

Partner, advokat, direktør

 

Vigtig orientering: Ændringer i vilkår for MitID Erhverv og krav om aktiv tilkendegivelse

Digitaliseringsstyrelsen har den 7. oktober 2025 udsendt en vigtig meddelelse til organisationer i Grønland, der er tilsluttet MitID Erhverv. Meddelelsen indeholder ændringer i de eksisterende vilkår samt et nyt krav om aktiv tilkendegivelse for fortsat lovlig overførsel af personoplysninger til Grønland.

Baggrund for ændringerne

Grønland er af EU-Kommissionen ikke kategoriseret som et sikkert tredjeland. Derfor er der udarbejdet et nyt bilag – Bilag 8: Overførelsesgrundlag ved overførelse af data til Grønland – som skal sikre, at overførsel af personoplysninger sker i overensstemmelse med gældende databeskyttelsesregler.

Samtidig er de generelle vilkår for MitID Erhverv opdateret med visuelle ændringer, præciseringer og mindre rettelser. Disse ændringer træder i kraft fra dags dato, mens Bilag 8 træder i kraft om 30 dage.

Hvad skal man gøre?

Organisationer, der anvender MitID Erhverv, skal inden 30 dage sende en e-mail til mitiderhverv@digst.dk med følgende emnefelt:

“Tilkendegivelse af bilag 8 – [organisationsnavn + CVR-nummer]”

Manglende tilkendegivelse vil medføre, at organisationen afkobles fra MitID Erhverv, og alle udstedte certifikater vil blive suspenderet. En senere genetablering kræver ny tilslutning via MitID Erhverv.